Quake dueling guide
Back in October 2005 when Quake 4 was about to be released I decided to write a guide to dueling in Quake. A few years back I was dueling on a fairly high level (at least by Danish standards) in Quake 3 and besides having some experience to share I also though an article like that would help build a good Quake dueling community in Denmark again, by helping aspiring Quakers get some tools to work on their game and not give up right away.
I actually never started playing Quake again when Quake 4 was released, largely due to time constraints but definitely also because my computer couldn’t deliver the performance needed to run the game decently, so I’m unsure how much my article actually helped.
The article was originally posted on XplayN.com – the biggest Counter Strike community back then, but since it’s nowhere to be found now, I thought I would repost it here. Unfortunately it’s only in Danish, but I hope some of you might find it an interesting read.
Update October 2011: I recently stumbled across this video, which has one of the top players in the world right now narrating a game he played against another one of the top players in the world. He talks about his tactics, why he do what he does during the game – It is an fantastic example of what I try to explain below.
Introduktion
Denne artikel er tænkt som en grundlæggede introduktion til 1on1 i Quake. Teknikkerne beskrevet her er ikke ment som en kontrast til hvad man skal kunne for at blive god i f.eks. Counter Strike, der er sikkert en del af disse punkter som også er gode at have i baghoved når man spiller CS.
Ideen er, at artiklen skal give alle de (forhåbentligt) mange, som har lyst til at prøve 1on1 i Quake 4, en chance. Lad det være sagt med det samme – det kræver meget arbejde at blive god til 1on1 i Quake. Dette er en liste af grundlæggede egenskaber man skal have, og den er lavet, for at give folk en ide om hvor de skal tage fat for at blive bedre.
Er du god til at spille CS eller andre 3D skydespil, bør du med lidt træning kunne klare dig OK i Quake. Det hjælper dog klart at have en træningspartner eller to, som er på samme niveau som dig. Man kan lære meget af en ordentlig røvfuld, men det er trods alt lettere at arbejde på specifikke ting i sit spil, hvis man er med i kampen.
Map kontrol
Nøglen til at vinde kampe i Quake er map kontrol (i Quake bliver en bane kaldt for et “map”). At have map kontrol vil sige at du har kontrol over de væsentlige powerups (et powerup er en ting som ligger på at fast sted på banen og som giver spilleren der samle det op en bonus, f.eks. mere liv eller mere armor) på banen, f.eks. Red Armor som giver +100 til dit armor, Yellow Armor som giver +50 til dit armor og Mega Health som giver +100 til dit liv. Det betyder også at du kan forhindre modstanderen i at få specifikke våben, og du sikrer dig at det er dig som vælger hvornår der skal være en konfrontation, og hvornår der ikke skal.
Timing
En af de vigtigste egenskaber at besidde, er evnen til at holde styr på to til fire forskellige powerups i løbet af en kamp. Det lyder simpelt, men er ganske svært at mestre (kun en ganske lille procent af Quake 3 spillerne var i stand til at mestre dette til perfektion).
I teorien er det simpelt. Du har en lille klokke i højre hjørne, som viser hvor lang tid der er gået af kampen. Den kigger du på når du f.eks. samler en Red Armor op, og lægger så 25 sekunder til den tid. Nu ved du hvornår den næste Red Armor kommer. Nu mangler du bare at time de tre-fire andre powerups der er på banen også, så er du godt på vej.
At have timet en powerup er en kæmpe fordel. Hvis din modstander har en god ide om, hvornår en powerup respawner (at respawne betyder blot at en powerup/et våben/en spiller bliver gendannet/genopstår. F.eks. respawner en Red Armor 25 sekunder efter den blev samlet op sidste gang og en spiller respawner efter at han/hun er blevet dræbt), vil han også automatisk kunne antage, at du opholder dig i området omkring denne, og vil ofte kunne udnytte dette til at overraske dig. Har din modstander har timet powerup’en præcist, vil han ofte kunne vælge det helt perfekte tidspunkt at angribe dig på, så du er ude af balance, og han både får dræbt dig og snuppet powerup’en på en gang. At powerups ofte er placeret i udsatte positioner, som er svære at forsvare, gør det heller ikke lettere at stå og campe (at campe er et udtryk der betyder at en spiller har valgt at “slå lejer” et sted på banen for gemme sig for eller overraske sin modstander) og vente på at den respawner.
Altså, øv dig i at time powerups. Start med at gå efter at time en powerup i en hel kamp. Det i sig selv er et stort skridt. Øv dig i at holde timingen, selv om din modstander får din powerup en gang i mellem. Selv om du misser en powerup eller to gange i træk, bør du stadig have en god ide om, hvornår den kommer igen. Når dette er på plads, så udvid din timing til to items, og så videre.
Placering
At placerer sig korrekt på banen i alle situationer er et must. Dermed ikke sagt at du skal finde det bedste sted at campe, fordi det vinder man meget sjældent kampe i Quake på. Din modstander vil lynhurtigt opdage hvis du altid står det samme sted og gemmer dig, og så er det pludselig ham som overrasker dig.
Generelt er positioner hvor du er placeret højere end din modstander bedst. Positioner hvor du har større muligheder for at bevæge dig rundt, er bedre end en lang smal gang. Positioner hvor du har muligheden for at stikke af, hvis du skulle blive såret, er også bedre end positioner hvor du bliver nødt til at kæmpe, ind til du enten har skræmt din modstander væk, dræber ham, eller selv dør.
At vide hvordan man skal placere sig, er et spørgsmål om at kende banen indgående, vide hvilke våben man har til rådighed, og ikke mindst hvilke våben din modstander har.
Våben
I Quake er der ikke et våben som er bedste i alle situationer, det handler i den grad om hvad din modstander har og jeres position på banen og placering i forhold til hinanden. Står du og din modstander f.eks. overfor hinanden på et stort fladt område med en god afstand imellem jer, så hjælper det ikke meget at du står med en Rocket Launcher (en Rocket Launcher skyder langsomt flyvende projektiler, som giver stor skade i det område de ramme) i hånden, hvis han har en Lighting Gun (en Lighting Gun skyder en slags strømstråle af sted, som har en begrænset rækkevidde og kun giver skade lige der hvor den rammer) eller en Railgun (en Railgun skyder projektiler (kaldet Railslugs) af sted med ubegrænset rækkevidde som giver stor skade lige der hvor de ramme. En Railgun tager dog lang tid om at lade mellem hvert skud). Så er det bedre at stikke raketten mellem benene og smutte .
Har du derimod fanget din modstander med en Railgun i hånden i en tæt korridor, så er han død på 1-2 sekunder hvis du ellers kan ramme med dine raketter. Er situationen modsat, er det ikke specielt sjovt at stå over for en Railgun, da man ofte når at blive slået halvt ihjel, inden man når ind på livet af sin modstander og kan gøre skade.
Generelt bør man undgå at blive fanget af sin modstander i tæt bebyggelse med våben som ikke har splashdamage (splashdamage referer til effekten af projektiler som eksploder når de rammer og derved giver skade til både det punkt de rammer samt området omkring dette) og langsom lade tid – f.eks. Railgun. En undtagelse er Shotgun’en, som hverken har splashdamage eller speciel hurtig “rate of fire”, men til gengæld giver et ordentligt drøn i sækken, hvis man sætter alle kuglerne i modstanderen. Shotgun’en kan dog være svær at mestre.
I kategorien “midt i mellem” våben, er Hyperblaster, Nailgun og Lighting Gun. Alle tre våben er hverken udtalte nærkamps våben, og kan heller ikke klare sig på meget lang afstand mod en Railgun, men kan ofte stadig give en del skade i alle situationer.
Altså – tænk over hvad for et våben du har i hånden når du bevæger dig rundt på banen.
Læs din modstander og overrask ham
Det hjælper dig ikke meget at have alle våben, og timet alle powerups, hvis det er din modstander der får løsnet det første skud hver eneste gang i møder hinanden. Bliver du ramt af et railslug, en raket eller lignende, så har du allerede mistet de første 66 armor points, og 33 health points (eller 100 health hvis du ikke havde noget armor), og så er i sandsynligvis stort set lige hvad angår health og armor. Da du oven i købet ofte lige skal orientere dig (med mindre du har set hvor modstanderen skød fra), er chancen for at din modstander får lov at sætte den næste salve i dig, inden du overhoved har skudt på ham en eneste gang, rimelig stor.
Derfor, tænk dig om. Hvis du ikke har en klar ide om hvor din modstander er, så gå forsigtigt frem, og vær påpasselige med ikke at blive overrasket.
Har du derimod en god ide om hvor din modstander er, så er det bestemt ingen skam at lave et lille bagholdsangreb – husk, den der skyder først vinder ofte en konfrontation.
Generelt, har du læst din modstander, ved hvor han er og hvor han er på vej hen, så ligger alle kortene i dine hænder. Du kan vælge om du vil tage en konfrontation med ham, eller du kan undgå ham og samle mere armor/health og våben sammen.
Speed, speed, speed
Endnu en vigtig ting at mestre for at kunne overraske sin modstander er fysikken i Quake. Dette punkt hænger meget sammen med at lære banerne at kende – når du kender en bane indgående, kender du alle de små smutveje, trickjumps og lignende, og vil meget hurtigere kunne bevæge dig rundt. Jo hurtigere du er, jo længere tid vil du have til at placerer dig i favorable positioner, du vil have lettere ved at stikke af fra din modstander, og du vil ikke mindst kunne overraske din modstander og få det første skud ind.
Det er en række forskellige teknikker i Quake, som gør dig i stand til at bevæge dig i “hurtigere end løbe tempo” eller komme steder man normalt ikke kan. Den vigtigste af disse er strafejumping, hvor du i Quake 3 kunne opnår noget der ligner dobbelt hastighed, og dermed hoppe over steder hvor det ellers ikke normalt var muligt. En god gennemgang af den teknik, og et par andre, kan findes i DooMer’s guide til Quake 4.
Varier dit spil
Husk, der er to spillere i kampen, og din modstander lære også af sine fejl. Varier derfor dit spil, lad være med at stå og vente det samme sted ved Red Armor, lad være med at løbe samme rute rundt på banen, når du støvsuger den for armor og health.
Tilpas dig kampen
De letteste frags du får i Quake, er dem hvor modstanderen lige er respawnet efter du har nakket ham. Han har ingen våben, intet armor, og det skal man øve sig i at udnytte. Jo flere frags du kan nå at få inden han kommer ind i sin rytme igen og får samlet våben og armor sammen, jo bedre. Bliver du derimod fragget, så nytter det ikke noget at styrte hovedkulds ind i hoved på din modstander igen, med mindre du ved at han har meget lidt liv tilbage, for så bliver du bare nakket igen. Hold lidt igen, få skrabet et par våben og noget armor sammen, og så kan du begynde at spille lidt mere aggressivt igen.
Checkliste
Her er en kort checkliste I kan bruge, hvis I føler at I konstant taber:
- Hvor mange powerups fik du? Hvor mange fik din modstander?
Hvis du føler at du sagtens kunne klare din modstander i en direkte konfrontation, men ofte tabte alligevel, er det måske fordi han bare havde samlet flere powerups op. - Hvem havde skød først?
Var det stort set altid din modstander som fik det første skud ind, så kunne noget tyde på, at han har haft en god ide om hvor du har været det meste af kampen, og blot har stået og ventet hver gang du kom drønende rundt om hjørnet. Det er måske ikke den mest prangende måde han vinder kampen på, men det er ti gange lettere at stå og sigte mod en dør, og så sætte et par kuler modstanderen når han kommer igennem, end det er for ham som kommer igennem døren at ramme sin modstander. Og som man siger, vinderen har altid ret. Bliver du skudt fra det samme sted hver gang, så lær af det, og overrask modstanderen når han står der for tiende gang. - Tabte du selv om du både havde læst din modstander, og havde fået rigeligt med powerups, ja så er det ofte bare tale om, at din modstander har været bedre til at vælge de rigtige våben i de konfrontationer I har haft, og sandsynligvis også været bedre til at bruge dem. En vigtig ting at huske er, at din præcision med de forskellige våben i den grad afhænger af din modstander. At du sætter 80% af alle din railslugs når du tæver din lillebror, er ikke ensbetydende med at du kan gøre det samme mod Fatal1ty. To ligeværdige modstandere vil ofte ramme dårligere mod hinanden end mod dårligere spillere.
- Blev du konstant spawnfragget?
Tænk over hvordan du agere når du er blevet fragget – taber du hovedet og styrter efter din modstander, eller holder du igen og får samlet lidt våben og armor sammen. En kamp kan hurtigt vende, det tager ikke mere end et minut at skrabe 10 frags sammen, så der er ikke nogen grund til at have for travlt efter man er blevet nakket.
Med overstående i baghånden er det bare med at komme i gang med at træne, happy fragging.